Arbejdsopgaver i private boliger

Hos Bech El-Teknik har vi stor erfaring indenfor arbejde i private boliger. Vi klarer alle de el opgaver du måtte have i dit hjem, om så det er ophængning af lampe over spisebordet, udskiftning af stikkontakter i hele hytten eller en komplet ny installation i et nyt hus.

Kontrol af HPFI/RCD

Der skal sidde et fejlstrømsrelæ i boliger i Danmark. Det gør der heldigvis også i langt de fleste installationer, men det er desværre vores erfaring at 2-5% af de relæer vi tester ikke virker som de skal. Problemet er tit at relæerne har svært ved at afbryde strømmen, simpelthen fordi de “gror” fast og ikke bliver brugt. Som boligejer kan du selv afhjælpe det problem ved at trykke på den lille test-knap 2 gange om året. Det er vigtigt at du ikke selv vipper armen på relæet ned, men at relæet selv slår ud, når du trykker på knappen. Hvis relæet ikke slår ud, eller er ældre end 10 år gammelt, anbefaler vi at du ringer til en elektriker med det samme.

Udskiftning af eltavle

Din eltavle er en af de vigtigste komponenter i din el installation. Det er her strømmen kommer ind og bliver fordelt ud til de forskellige kredse i boligen.
Da der er rigtig meget energi gemt i eltavlen er det uhyrer vigtigt at den formår at beskytte dig når du evt. skal skifte en sikring eller betjene et HPFI-relæ. Det anbefales derfor at du får kigget på din el tavle hvis du synes den ser gammel og slidt ud.
Fordelen ved en ny el-tavle er også at man undgår besværet med at skulle skifte de gamle smeltesikringer, når de springer.  I nye tavler sidder der nemlig automatsikringer, som er nemme at slå til igen, hvis man skulle være så uheldig at knalde en sikring.

Intelligent bygningsstyring

Vil du have mulighed for at styre dit udendørslys fra mobiltelefonen? Eller måske følge forbruget på hver enkelt stikkontakt direkte på din PC? Hvad med måske enda at kunne give din el installation tale-kommandoer som fx “Sluk lysset i Køkkenet”? (Bedst brugt når man lige har smidt sig på sofaen, og ikke orker at rejse sig igen)

Hvis du vil høre mere om mulighederne for, at gøre din installation endnu smartere skal du ikke tøve med at kontakte os. Vi kommer gerne og snakker med dig om hvad der kan lade sig gøre, og det er enda ganske gratis.